Find tilbage til din stemme (4)_redigere

FIND TILBAGE TIL DIN STEMME

Din stemme er en "one of a kind"! 🌟

Stemmen er forbundet til vores indre verden og er i sin essens autentisk, healende og helt unik for den enkelte.
Det vil sige at DU har din helt egen specielle lyd og afgiver dit helt eget unikke følelsesaftryk når du synger.

Som børn har vi en naturlig forbindelse til vores stemme, men i løbet af vores opvækst kan vi ofte opleve at vi mister forbindelsen.
Måske har vi oplevet sårende kommentarer omkring vores stemme eller blot langsomt mistet den umiddelbare og naturlige kontakt.

Dette retreat er skabt for at du kan finde tilbage til din stemme.
Til det helt nære, det smukke, det sjove og det vilde.
Alle facetter får mulighed for at komme i spil!
Det vil handle om DIN lyd og oplevelse.


Undervisningen vil indeholde:

💌Guidede sangøvelser

💌Intuitiv lyd / free flow

💌Møder med andres stemmer

💌Healing & Meditation

💌Solo sang - i et fuldstændig præstationsfrit rum!!!

💌Du vil løbende få hjælp til at implementere nogle af de helt grundlæggende sangteknikker i dit stemmebrug


Du behøver absolut ingen erfaring have.
Alle kan være med. Alt du behøver er lysten til at udforske stemmen.
Måske på en anderledes måde end du har prøvet før eller måske for aller første gang.

Dette retreat er for alle med en sang i hjertet som gerne vil opleves, udklækkes, deles.

Jeg GLÆDER mig til at synge med dig!!!💓

Kærligst
Joan


-------------------


Om mig:
Først og fremmest er jeg en kreativ sjæl som elsker alt hvad der har med indre frihed, meditation, kunst og kreativitet at gøre.

Jeg brænder for det frie autentiske udtryk og elsker at hjælpe andre med at finde ind til deres eget unikke udtryk og kreative kerne.

Derudover er jeg uddannet sanglærer og sanger på Complete Vocal Institute (ved stemme forsker Cathrine Sadolin) og er autoriseret underviser i Komplet Sangteknik.

Jeg havde mit første møde med sangteknik i 2002 på Odense Sang og Stemme Akademi og har siden udforsket stemmeinstrumentet ved brug af flere forskellige metoder. Jeg har bl.a. taget kurser i sang og udtryk, følelsesforløsende sang og taleteknik i forbindelse med teater og skuespil.
Jeg kombinerer alt min viden i min undervisning og for mig komplementerer de forskellige fokuspunkter hinanden på smukkeste vis.
På dette retreat vil der blive lagt vægt på den intuitive forbindelse til stemmen, suppleret med nogle af de basic værktøjer fra den sangtekniske verden.

Udover at undervise er jeg også udøvende sangerinde og udgav mit andet album "Image of Clay" i Maj, 2018.



----------------------

 

 

PRAKTISK

Dato:

Fredag d. 26 April - søndag d. 28. April 

Tid: 

Get in Fredag Kl. 18.00

Slut Søndag kl. 16.00

 

Sted: 

Plantagevej 185, Aalestrup, Jylland

Pris: 

2200 kr.


Sidste tilmeldingsfrist er 21 April.

Prisen er inklusiv 2 overnatninger og (vegetarisk) forplejning hele weekenden.

Der vil være mulighed for at blive hentet og bragt fra/til Hobro st. hvis du kommer med offentlig transport.

Tilmeld dig ved at overføre kursusbeløbet på mobilepay 26390628

Eller indbetal på

Reg: 9815
Kontonummer: 2500114188


Der er begrænsede pladser.

 

KONTAKT

 

Email: joanwestgate@hotmail.com

Tlf: 26390628

 

 

 

  • Instagram Social Icon
  • YouTube Social  Icon
  • Facebook Social Icon