Joan og Liv Nora ny.jpg

MAGISKE MØDER- i Naturen

kære kvinder, naturen kalder. 

 

Derfor vil vi gerne invitere jer til Magisk Møde på Vestereng i Aarhus. Et fantastisk åndehul i udkanten af byen. 

 

Søndag d. 5. juli kl 15-17:30 

 

Denne cirkel bliver fyldt med vidunderlige kvinder, ceremoniel cacao, livemusik og bål. 

Vi har udset os den fineste lille lysning, hvor vi sammen kan dykke ned i det, som er på spil i os lige nu, fejre vores styrker og dele en magisk og nærværende eftermiddag.

 

Magiske møder er kvindecirkler i Aarhus. Dette er første møde siden marts og vi har virkelig glædet os til at samles igen. Joan Mala og Liv Nora faciliterer disse kvindecirkler, der er skabt med intentionen om et fællesskab, hvor du kan møde op med alt, hvad du er. Magiske Møder er til dig som ønsker, at møde andre kvinder fra et åbent og kærligt sted. Du kan komme hver gang eller blot, når det passer dig. Du tilmelder dig en cirkel ad gangen. Samtidig får du adgang til vores online Magiske Møde fællesskab på facebook, hvor du bla. kan connecte med de kvinder du har mødt i cirklen. 

 

Det kræver ingen forudsætninger at deltage - Måske har du aldrig hørt om en kvindecirkel, måske har du prøvet det flere gange. Det vigtigste er blot, at du er nysgerrig på at møde andre kvinder hjerte til hjerte. 

 

Hvis du tager med vil du opleve lækkerier som: 

  • Ceremoniel Kakao

  • Guidet visualisering og øvelser til dyb refleksion

  • Tid til at connecte med dig selv, naturen og de andre kvinder. 

  • Livemusik fra Joan Mala 

  • Magien ved at sidde omkring et bål sammen med de andre kvinder.

 

Hvordan får jeg fat i det overflødighedshorn af en dag? 

Magisk pris er 200 kr.
Du snupper din plads i cirklen ved at Mobilepaye 200 kr. til 20 89 78 16.
Skriv “Magiske Møder + din e-mail” i kommentarfeltet ved overførsel.
Der er plads til 8 kvinder i cirklen. ***

 

Lidt om os: 

Vi mødte hinanden på Loveleader Gendannelsen, en uddannelse der gav os redskaber til at lede os selv med kærlighed og være i livet med hjertet som pejlemærke. Her har vi fået en masse redskaber, som vi vil elske at dele med jer, samt alt det guld vi allerede har i rygsækken fra før

 

Liv Nora er en kvinde med rødderne dybt forankret i den jyske muld og drømme der skyder mod himlen. Hendes mission er at støtte alle mennesker i at finde tilbage til deres kerne og skabe det liv de drømmer om. Liv Nora er uddannet pædagog, coach, mindfulnessinstruktør med mere. En af hendes genizoner er at holde space - altså at facilitere fællesskaber, events og 1:1 sessioner. 

 

Joan Mala er en kreativ sjæl, som elsker alt, hvad der har med udtryk, spiritualitet, musik og sårbarhed at gøre.

Hun er uddannet sangerinde og sanglærer og har uddannelser indenfor scenekunst og teater. Udover at have flere års erfaring som sangunderviser,har Joan også selv været på en indre rejse de sidste 16 år og glæder sig til at dele alt det guld, hun har samlet sammen igennem årene.



***OBS:
Er du forhindret i at komme, er du velkommen til at sælge eller give din billet videre til en anden kvinde. I det tilfælde ønsker vi besked om, hvem der kommer i stedet. Vi refunderer ikke beløbet.

 

  • Instagram Social Icon
  • YouTube Social  Icon
  • Facebook Social Icon